The scent of trouble

[Deleted]

Tag: Carmine Rigel

Nu var det snart ved at være fem år siden, Levi var blevet ansat på Hogwarts. Og selvom han holdt meget af sit arbejde, så måtte han også erkende, at det ikke var nogen skam, når ferien endelig nåede frem. Havde han ikke haft noget at tage sig til, så havde det nok været en ganske kedelig sag, men han havde jo både heste, hunde og diverse ting og sager, der skulle passes, så han var fint beskæftiget for denne sommer også.
I aften var han dog bevæget sig ud af huset. Han havde iklædt sig det knap så formelle tøj, der fik ham til at ligne det ondskabsfulde og utroværdige menneske, som de fleste folk troede, han var. En mundering han oftest bar, når han skulle være i nærheden af Dødsgardister, der af en eller anden grund så lidt bedre på en, når man bar tøj som dette. I øjeblikket var det dog ikke fordi, han forventede at der skulle dukke Dødsgardister op (selvom man aldrig kunne vide i disse tider). Nu var det nu mere fordi, han ikke ønskede, at nogen lige pludselig ville få lyst til at snakke med ham, da han egentlig helst ville have lov at være for sig selv i øjeblikket.
Han havde placeret sig henne  et hjørne af Den Utætte Kedel, hvor der stod en færdiggjort kop te på bordet, da han måske havde siddet der lidt længere, end han egentlig burde have gjort. Men da der stort set var mennesketomt, så tilgav han sig selv for det. Han sad heller ikke bare og ventede på problemer, men var i fuld gang med at rette de opgaver, som eleverne skulle have tilbage efter ferien var overstået. Når man nu skulle spilde sin tid på et eller andet, så kunne det jo ligeså vel være noget på noget fornuftigt.

[Carmine Rigel]

Camine havde siddet i skyggerne og betragtet manden i hjørnet. Ikke på en pervers måde, men ganske simpelt fordi at han havde planer om at opsøge ham, i helt andre henseender. Manden var varulv. Carmine kunne mærke det, lidt som en 6. sans. Alle ulve besad den, men de færreste vidste hvordan man brugte det. For dem var det bare en underlig følelse de fik i kroppen som det kunne nedtrykke, lidt som hvis man fornemmede at der var fare på færre eller noget i den stil.
Carmine rejste sig fra stolen og gik over mod det lille bord. "Godaften." Hilste han med hovedet let på skrå. Det venlige udtryk var falskt, men det gik han ikke ud fra at manden vidste.

Nu vidste Carmine jo sådan set ikke hvor meget denne mand var inden i alt det med at være varulv, igen vaægte de fleste at undertykke det frem til fuldmånen hvor alle måtte overgive sig. Andre, hamselv deriblandt, valgte at tage det sure med det søde og udnytte de forskellige fordele ulvegenet gav værten.
"Undskyld jeg sådan trænger mig på," Begyndte han i en rolig tone og så lidt indtrængende på manden. Han lod sig slet ikke skræmme af det dystre udseende, igen var han Carmien ikke bange for specielt mange ting. "De er professor på Hogwarts ikke sandt?" Spurgte han ind for at indlede en samtale. Carmien havde se manden i avisen en gang eller to før.

[Deleted]

Levi havde fornemmet, at der var nogen, der holdt øje med ham. Men han havde ikke gjort yderligere ud af det. Han havde også skævet til personen, som han mistænkte for at være skyld i denne fornemmelse, men så længe han bare holdt sig på afstand, så ignorerede han det. Han kunne heller ikke regne ud, hvem det skulle være, der ville gøre ham noget. Garden var jo overbevist om, at han var på deres side, og han foretog sig ikke just andet mistænkeligt end ikke at have et jakkesæt på for en gangs skyld. Det eneste han kunne komme på var den varulvejæger, han engang var stødt på ved fuldmåne ude i Wolf Forest. Men så længe han bare hold sig et sted som dette, hvor der var andre mennesker, så var han i sikkerhed og gad ikke bekymre sig om sådan et møde igen.
Levi nikkede langsomt, da manden kom hen til ham. "Godaften," svarede han rolig og betragtede opmærksomt den fremmede, som han ikke genkendte noget sted fra. Det var i hvert fald ikke ham jægerne, så meget kunne han sige. Og han virkede heller ikke fjendtlig på den måde, selvom der alligevel var et eller andet mistrovækkende over ham.
"Jo, det er sandt," svarede han høfligt. "Hvorfor spørger De?" Tilføjede han, da han ikke just kunne regne ud, hvad den fremmede ville bruge denne oplysning til. Han hverken lignede eller virkede som en journalist, men man kunne jo aldrig vide. Måske han var ude efter endnu en varulve-historie eller have bekræftet et eller andet dumt rygte.

[Carmine Rigel]

Carmine så lidt på ham, ”interessant.” sagde han tænksomt da personen afslørede at han var professor. Han var lettere imponeret over at nogen ville ansætte en varulv på en skole. Ikke at Carmine havde noget imod det tvært imod. Han synes at hvemend rektoren der havde ansat ham var, burde roses for at give dem en chance. Nu var varulve jo ikke ligefrem blandt de mest elskede væsner i samfundet.
”Mit navn er Carmine Rigel.” Sagde han så. Han kunne jo ligeså godt få det på det rene. ”Ja som sagt må De undskylde hvis jeg trænger mig på.” Uden at spørge om lov satte han sig ned på stolen overfor manden og fugtede sine læber. Hogwarts var endnu ikke blevet anfægtet af dødsgardisterne, eller jo der var den ene episode med en elev der blev myrdet, men hvorvidt det var dødsgarden stod vidst en smule uklart.

Han så roligt på manden, ”det er utroligt hvad der forgår rundt omkring, med dødsgarden og det.” Sagde han og sukkede dramatisk. Han vidste godt at den anden måtte finde dette yderst underligt, men det var Carmine sådan set komplet ligeglad med. ”Det er som om at ingen kan vide sig sikre. Ikke engang eleverne.” Endnu et opgivende suk.
Carmine var ærlig talt ganske ligeglad med eleverne, han var bare interesseret i at redde sin flok og han tog gerne alle midler i brug for at overvinde dødsgarden. Sådan var det jo ofte med hævntogter.

[Deleted]

Der var et eller andet ved denne mand, der fik alarmsanserne til at ringe hos Levi. Ikke som sådan fordi han virkede som en trussel af en art, men der var et eller andet, der gjorde, at han ikke stolede på ham. Og han virkede desuden heller ikke specielt overbevisende. Han havde dog ingen anelse om, hvad mandens intentioner kunne være. Varulv var jo ikke noget, han selv gik og pralede med. Det havde rektoren heller ikke vidst, da han var blevet ansat i sin tid. Ellers havde han med garanti heller ikke fået jobbet.
"Leviathan Wolf... Den tredje." Han forsøgte hver gang at sige blot sit for- og efternavn, men det lykkedes aldrig. Han kunne ikke forklare, hvad det var, men navnet lød helt forkert, hvis der ikke var et tal på i slutningen.
Han betragtede manden med et skeptisk blik, som han satte sig ned og begyndte at tale om krisen. Det lød dog næsten som et spil, og Levi var ikke overbevist. Der stak et eller andet bag. Det fortalte alle hans instinkter ham, og hans sanser var skærpede til fuldt brug. Han kneb øjnene en smule sammen og sænkede stemmen, men bevægede ikke yderligere på sig, så det ikke så ud som om, de var i gang med en eller anden form for ulovlige forhandlinger eller noget i den stil. Det kunne man jo tro alene på deres udseende, så der var ingen grund til at hælde mere benzin hen over det bål.
"Tilgiv mig min ligefremhed," sagde han, "men jeg tvivler stærkt på, at De er her for at diskutere Hogwarts og eleverne." Hans øjne var blevet lettere selvlysende, som de gjorde, når hans ulve-sanser var i spil, men endnu uden at skifte farve. "Hvad er det egentlig De vil mig?"

[Carmine Rigel]

Han betragtede den anden med et lidt vagtsomt blik. Han havde holdt lidt øje med ham på afstand, men ikke så længe som han normalt observerede folk, men det var jo også desperate tider kunne man sige og angrebet mod ministeriet skulle snart stå hvilket betød at han manglede medlemmer til sin flok.
Den ene mundvig krogede lidt op i antydningen af et smil. ”Den tredje simpelthen.” Kommenterede han blot det morede ham lidt at manden præsenterede sig således, men han sagde ikke noget videre til det.

Carmine opfangede hurtigt at han var den anden ikke gad julelege og omveje, hvilket nu også passede ham ganske fint. Han rømmede sig lidt. ”Nuvel” han rettede en smule på sin kappe og lænede sig lidt ind over bordet for at sikre sig der ikke hvilede nogen nysgerrige ører på dem. ”Jeg leder efter potentielle medlemmer til et modangreb mod Dødsgarden.” sagde han ligeud uden at vise den fjerneste smule af frygt.
”Medlemmer som deler de samme...egenskaber som du og jeg,” Carmines øjne blev i ganske få sekunder ravgule for næsten øjeblikkelig at vende tilbage til den grållie nuance. Manden behøvede ikke at kende til den mere egoistiske side at historien, så længe dødsgarden stod af var det vel i bund og grund også ligegyldigt!

[Deleted]

"Den trejde," gentog Levi med et nik. Om det var af provokation eller bare sikring, at manden havde gentaget tallet, vidste han ikke. Men han vidste dog, at han ikke nærede synderligt tillid til denne man, hvem end han så egentlig var. For alt han vidste, så kunne navnet, han havde opgivet jo ligeså vel være falsk. Men hvad han så egentlig ville ham, kunne han ikke selv finde ud af, og det ville han på den anden side også gerne vide, inden han bare undskyldte sig selv og gik sin vej. Man vidste jo aldrig hvilke typer, der pludselig havde øjnene oppe for en. Hvis han var en reel trussel, var det jo trods alt rart at vide.
"... Jaså?" Sagde Levi, der nu pludselig viste større interesse i, hvad manden havde at sige. Der var jo i forvejen Dragon's Alliance, men dem kunne man efterhånden ikke regne med længere. De havde travlt med deres eget private drama fremfor rent faktisk at gøre noget for sagen, som de blev stiftet til i første omgang.
Nu gik den sande mening dog for alvor op for Levi, da han så et glimt de gulve øjne, som han kun kunne genkende alt for godt. Han lænede sig lidt tilbage og kiggede vurderende på manden foran sig. Han så nu stadig ikke just troværdig ud, men han vidste også kun selv alt for godt, at det var svært at mænge sig med andre folk, når man var varulv. Specielt hvis folk vidste det. "Og jeg går ud fra, at jeg ikke er den første, du forsøger at få med i sådan en aktion?" Spurgte han. Det lød på ham som om, at det allerede var en plan, der var dømt til at kunne sættes i værk, men han havde nu aldrig hørt om en varulveflok her i området...

[Carmine Rigel]

Carmine kommenterede ikke videre på navnet. Det var alligevel uden for interesse. Det Carmine var interesseret i var at vinde krigen mod dødsgarden, også selvom årsagerne var ganske egoistiske. Han spørgsmål fik et listigt blik til at glide over hans blege ansigt. ”Langt fra.” Kommenterede han.
Ha havde skaffet ulve mange steder fra, heldigvis skulle der ikke meget overtalelse til for at få de fleste til at slutte sig til. Dødsgarden havde gravet sin egen grav det var sikkert og vidst, nu skulle de bare skubbes ned i den.

”Jeg har vel samlet lige knap 20 mænd og kvinder der er klar til at kæmpe for den sag,” informerede han med et skuldertræk. Så var der naturligvis dem de nyere medlemmer der kun havde været i forvandling nogle ganske få gange. Nogen af dem viste stort potentiale, som for eksempel Violet som Zain havde bragt og så var der andre som måtte sidde denne kamp over.
Han lod blikket hvile på den anden. ”Tror du at dette kunne have din interesse? Ellers har jeg andre folk at opsøge.” Carmine var en travl mand og han ville gerne sutterer kujonerne fra.

[Deleted]

Det var sjovt hvordan Levi aldrig som sådan havde hørt om en decideret varulveflok før. Manden virkede nemlig ikke som om, han var helt nystartet inden for dette, så måske de have lusket rundt i smu, uden nogen vidste det? Måske det endda var flokken, der holdt til i Den Forbudte Skov? Usandsynligt. Dem havde Levi mødt før, og han kunne ikke genkendte denne mands lugt som en af deres.

"De har deres sager i orden, må jeg sige," roste Levi, men med en vis skepsis. Det var et meget direkte tilbud, og det kunne jo ligeså vel være en fælle. Dog var han opmærksom på, at han i løbet af sit dobbeltspil var begyndt at blive paranoid, så det var sandsynligvis bare ham selv, der overragerede. Men af god grund. Han kendte jo ikke denne mand på nogen måde, så hvem ville ikke være mistænksom? Men hvem manden så skulle arbejde for, kunne han dog ikke umiddelbart regne sig frem til.
Han nikkede, som manden til sidst satte sit tilbud konkret frem. "De har bestemt min interesse i det her," svarede han, "og jeg regner med at få mere information om det hele på et senere tidspunkt," tilføjede han, da dette ikke just var stedet, hvor man ville planlægge et hemmeligt bagholdsangreb mod dødsgardisterne. Man kunne jo trods alt aldrig vide, om der sad en af dem og lyttede på dem i dette øjeblik.

[Carmine Rigel]

Carmine var da glad for at det lod til han havde fanget den andens interesse. Det var altid svært med varulvene fordi så mange af dem gjorde alt i at skjule den side af dem selv. Det var trods alt gankse få der så det som en gave -som han selv gjorde. ”Naturligvis, jeg kunne aldrig drømme om at sætte andre liv på spil uden at have styr på tingene.” Det var da delvist rigtigt alt efter hvem der var snakke om. Heldigvis var Carmine en ganske glimrende løgner på det punkt.
”Men det glæder mig da at interessen er fanget.” Konkluderede han med et svagt smil der ikken nåede de grå øjne. ”Hvis De skulle have interessen sender jeg en ud og forklare om detaljerne, hvis ikke, tja så er der vel ingen grund til at spilde mere af Deres tid.” Med et smile matchende det han havde sendt lige før rettede han sig lidt op på stolen.

Han havde flere han skulle have snakket med og nagede derfor ingen interesse i at sidder her og chatte hele natten. ”Hvad med,” begyndte han. ”-at vi mødes her i morgen,” han skrev en adresse ned til en forladt lagerhal lidt uden for London. Det var her han som regel sendte folk hen hvis de skulle bides.
”Hvis de dukker op regner jeg med at have din støtte i sagen, hvis ikke..tja..” Han trak sigende på skuldrene uden at se nogen grund til at fuldføre sætningen. Dukkede han ikke op var han ikke interesseret. Carmine havde brug for nogen der ville kæmpe, ikke folk der var med halvhjertet og derfor skulle det være frivilligt.
”De må have en god aften Professor.” Med disse ord rejste han sig fra bordet og søgte mod udgangen, allerede klar til at søge mod den næste person på hans mentale liste.


// out